FAQ – Ofte Stillede Spørgsmål

1. Kan alle have gavn af senetensbehandling?

Nej, det er ikke for alle, der vil altid være nogen der er en eller anden grund ikke responderer på denne behandlingsteknik. Jeg vil gøre brug af min faglige viden til at guide dig til det jeg mener er det bedst mulige at gøre i tilfælde af behandlingen ikke virker efter hensigten.

2. Er det massage?

Ja og nej – massage forbinder vi ofte med at arbejde direkte i muskelvæv. I senetensbehandling arbejdes der med tryk i overgangen mellem muskel og sene og du er undervejs aktiv i behandling ved at bevæge den muskel der arbejdes på. Mange der modtager behandlingen vil dog sige at de går til massage.

3. Hvad kan jeg forvente sker efter behandlingen?

Typisk vil du kunne mærke lethed, smertelindring og et øget flow af energi i kroppen pga øget blodgennemstrømning. Du kan blive øm de steder hvor spændingerne har været størst, træthed kan forekomme samme dag, som du er blevet behandlet. Øget tørst og hyppige toiletbesøg er et tegn på affaldsstoffer fra musklerne der skal ud af kroppen.

4. Hvordan ved jeg hvornår jeg skal komme igen?

Når et behandlingsforløb starter op handler det om at finde det interval der passer til din krop og det handler om hvilke reaktioner du har efter behandling og hvornår du mærker kroppen begynder at spænde op igen.

5. Kan jeg gøre noget selv imellem behandlinger?

JA der vil ofte være muligheder for at understøtte behandlingen med øvelser eller andet relevant. Hvis det er et længere behandlingsforløb vil alt det du gør mellem behandlinger have stor betydning for forløbet og intervallet mellem behandlinger.

6. Er der tilskud til behandling?

Nej det er egenbetaling. Nogle forsikringsselskaber godtager denne behandlingsform og dækker omkostninger til et forløb.